Min drøm er gået i opfyldelse! Det kan lyde som en frase, men det er min virkelighed. Lige siden jeg i 1993 traf beslutning om at blive fysioterapeut, har det været min drøm at få min egen klinik. Det at kunne hjælpe andre mennesker med en holistisk tilgang og synspunkt, vægter stort for mig. At jeg så nu kan gøre det i flotte og behagelige omgivelser på klinikken i Brøndby, er for mig det ultimative i forhold til at udøve mit arbejde.
Jeg er uddannet fysioterapeut i 2002, og har specialer indenfor bl.a. lymfedrænage, arvævsbehandling og neurologi. Dette med fokus på den manuelle behandling med patienten som helhed i centrum. Hovedparten af mine patienter er kræftpatienter, akutte eller kroniske smertepatienter, patienter med besvær og smerter grundet arvæv og/eller patienter med neurologiske sygdomme.
Hvad betyder UniqPhysio?
Kliniknavnet UniqPhysio består af ordene unik og fysio, -begge skrevet med et islæt af min baggrund i Tyskland, hvor jeg tog min uddannelse. Derudover bliver det forkortet til UP, som er det engelske ord for ”op”. Mit overordnede mål er at hjælpe mine patienter til at komme ”op”/ovenpå igen, og dermed forbedre deres livskvalitet.
Klinikken har ikke Ydernummer, hvilket betyder, at der ingen tilskud er fra sygesikringen. Dog er der tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark”, hvis man er aktiv medlem der. Afregningen sker elektronisk, og indsendes, når regningen er betalt.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen hos UniqPhysio 🙂