Arvæv kan opstå i forbindelse med opheling af sår efter operation eller brandskade, men også efter strålebehandling af kræftpatienter. Vævsstrukturen i det ramte område bliver meget fast og stramt. Derudover er kontakten via nervesystemet mellem hjernen og det pågældende område nedsat, hvilket gør, at det er svært at bibeholde naturlig bevægelighed, og ofte har patienten smerter.
Det er muligt at gøre noget selv for at modvirke og forebygge, at arvæv dannes, men det kræver en tidlig indsats, nemlig allerede i akutfasen, hvor sårophelingen er frisk. Teknikkerne til denne armobilisation kan fysioterapeuten give patienten instruktion i, og der vil på sigt blive lagt en lille video ud her på hjemmesiden. I tilfælde af at patienten ”misser” disse tiltag i forhold til at hjælpe sig selv med at bibeholde bevægelighed, så vil der på et tidspunkt være risiko for, at der opstår en stramhed i vævet, som patienten ikke selv kan modvirke. Denne stramhed kan medvirke nedsat bevægelighed i kroppen, og ikke kun i det område, hvor arret er, men også i de omkringliggende niveauer.
Hver person opheler individuelt/forskelligt, så det er ikke alle mennesker, som får problemer med arvæv. Især er operationsar ikke absolut forbundet med senfølgeskader, tværtimod så er der mange mennesker, som ikke føler sig generet af et operationsar. Hvad brandskader og stråleskader angår, vil der altid være et behov i mere eller mindre grad for at få noget hjælp til at gøre arret fleksibelt igen. Patienten kan gøre noget selv, og kan tilpasse sin hverdag efter det, men for at opnå forbedring er der behov for indsats af en fysioterapeut eller anden fagperson, som er uddannet indenfor arvævsbehandling.
Når arvævet er ”gammelt”, kan det løsnes op for eller fjernes. Dette kan enten gøres operativt af en kirurg/plastikkirurg, hvilket dog af både fysiske og samfundsøkonomiske årsager burde være sidstevalget. Til gengæld findes der forskellige fysioterapeutiske teknikker til at udføre denne behandling, og med stor effekt. Det er et lidt større projekt, som sjældent kan gøres smertefrit. Dog er resultatet i de fleste tilfælde, at det dybe arvæv (ikke selve operationsarret) forsvinder, og området fremstår med naturligt fleksibelt væv. Under behandlingsforløbet genvinder patienten langsomt mere og mere bevægelighed, samt opnår smertelindring, hvilket giver forøget livskvalitet.
Teknikkerne kan opdeles i to kategorier: -manuel eller teknisk/apparat behandling. Ved manuel behandling kan fysioterapeuten bruge sine egne hænder, Heskiers OneTool, Deuserstav e.lign. Ved teknisk behandling findes der flere apparater på markedet. Min erfaring er, at PhysioTouch fra FysioDema er den bedste på markedet, og jeg bruger apparatet hyppigt på min klinik. LymfePres fra Apodan er et rigtig godt hjælpemiddel, som flere af mine patienter har god effekt og gavn af, -både på klinikken, men også i deres hverdag derhjemme.
Der ligger videoer og billeder her på klinikkens hjemmeside, hvor de forskellige teknikker vises. De to kategorier af behandlinger kan med god effekt kombineres, hvilket vil være ud fra et individuelt valg alt efter patientens behov.
Arvæv er ud fra min erfaring meget individuelt for patienten iht. hvordan arvævet udvikler sig og påvirker personen. Derfor er det en god idé at få en tid til en vurdering og rådgivning, så der kan lægges en god ”slagplan” for et evt. behandlingsforløb.