Når du kommer til behandling 1. gang ville det være godt, at du har dit gule sundhedskort med. Det gør det nemmere at få dine personlige oplysninger lagt ind i det elektroniske system på klinikken. Derudover medbringer du et lagen eller et håndklæde, som du kan bruge til at lægge på behandlingsbriksen.
Der vil være en individuel samtale, inden vurdering og behandling går i gang. Denne samtale vil indeholde spørgsmål omkring dit hidtidige forløb, og det vil være godt, hvis du har forberedt dig lidt. Du er også meget velkommen til at medbringe læge- og/eller sygehusjournaludskrift. Dette letter terapeutens arbejde og sparer tid.
Klinikken har ikke Ydernummer, hvilket betyder, at der ingen tilskud er fra Sygesikringen. Der er dog tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark”, hvis du er aktiv medlem der. Afregningen med sygeforsikringen ”danmark” sker elektronisk via klinikkens system, og der indberettes, når regningen er betalt.
Se priser her på hjemmesiden eller kontakt gerne klinikken.